Følgende aktiviteter foregår løbende gennem hele projektperioden:
Der vil blive afholdt i alt otte laboratorier i løbet af projektet. Til hvert laboratorium deltager arbejdsgrupperne fra alle arbejdspladserne samt konsulenterne fra Teknologisk Institut.
Arbejdspladsbesøg
Konsulenterne fra Teknologisk Institut vil besøge samtlige arbejdspladser en række gange i løbet af projektet. Under besøgene vil konsulenterne give gode råd til, hvordan alle medarbejdere involveres i trivselsarbejdet, og hvordan gryden holdes i kog, så arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø fortsætter.
Arbejdspladsernes egne aktiviteter
Arbejdspladserne i projektet vil selv afholde en række små og store interventioner og aktiviteter. Præcis, hvad de vil sætte i værk, vides først, når alle parter har defineret nogle indsatsområder, som de gerne vil gøre noget ved.
Der er tilknyttet et Advisory Board til projektet. Advisory Boardet består af en række nøglepersoner inden for arbejdsmiljø, organisering og ledelse, og deres opgave er, at følge projektet på afstand og kommer med input til, hvad der løbende kan korrigeres for at opnå succes ude på arbejdspladserne.