Det niende og sidste laboratorium

Det niende og sidste laboratorium i projekt 5i12 blev afholdt den 26. februar 2013. Det første laboratorium var 20. september 2011 – altså for næsten halvandet år siden. Der er sket meget i perioden, både i projektet, og også på de deltagende arbejdspladser.

Deltagerne fra arbejdspladsgrupper har nu været gennem otte laboratorier, en del ledernetværksmøder, konsulentbesøg, temadage, personalemøder mv. – noget som alt sammen har skullet giv arbejdsgrupperne ny viden om teorier, praksiserfaring, netværk med en masse andre – og helst have været medbidragende til, at skabe nogle gode arbejdspladser med høj trivsel og godt arbejdsmiljø.

Den sidste laboratoriedag blev brug på to ting:
1) At stoppe op og sige, hvad er det nu vi har gjort i projektet? – og forfine det man har gjort på skrift på en måde, så det er interessant for andre arbejdspladser.
2) At tænke fremad og holde fokus på at arbejdsgruppens arbejde med arbejdsmiljø og trivsel skal fortsætte – både i projektperioden, men også i tiden herefter.

Laboratorierne som metode til at opnå et fælles lærings- og øvelsesforum – på tværs af flere arbejdspladser – har vist sig at fungere godt, og være en god måde til udvikling og kompetenceopbygning for deltagerne fra arbejdspladsgrupperne.

Lektor Steen Høyrup fra Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, som er fast tilknyttet til projektet, har i Life Long Learning publiceret en artikel om laboratorieformen http://www.lline.fi/en/article/research/steen/how-do-we-learn-in-learning-laboratories-in-pursuit-of-the-optimal-learning-arena

Lab 6 5 i 12 081

Reklamer
Billede | Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.